Ondt i akillessenen ved hop og løb

Akillessene-tendinopati 

Akillessenen er kroppens kraftigste sene og den, der lagrer og frigiver energi i hvert eneste afsæt. Bliver den belastet hårdere, end den kan nå at restituere imellem, opstår en tendinopati: en overbelastet, gradvist svækket sene. Det klassiske billede er stivhed om morgenen, ømhed bagerst på benet og smerte, der “varmer af” under træning og vender tilbage bagefter. Der findes to typer, som sidder forskellige steder og opfører sig modsat – og det er værd at vide, hvilken du har. Kommer smerten derimod som et pludseligt smæld, og kan du ikke skubbe fra, skal senen vurderes akut. 

Sådan opstår akillessene-tendinopati 

Akillessenen fungerer som en fjeder. Hver gang du sætter af, lander eller løber, strækkes den og trækker sig sammen igen, og kræfterne, der løber gennem den, er mange gange din kropsvægt. Det er den bygget til, men den er også afhængig af tid til at tilpasse sig. Den klassiske udløser er derfor ikke ét bestemt løft, men en for hurtig stigning i mængden: flere hop, mere sjipning, nyt intervalprogram, eller pludselig meget mere løb oven i den styrketræning, du allerede laver. 

Ligesom ved springerknæ og tennisalbue er det vigtigt at forstå, at senen ikke bliver betændt i klassisk forstand. Den reagerer uhensigtsmæssigt på belastningen, bliver fortykket og stiv, og med tiden ændrer selve senevævets struktur sig. Det er derfor, ren hvile sjældent løser problemet – senen er ikke betændt, den har mistet noget af sin bæreevne. 

Og her er sidens vigtigste pointe: der findes to typer, og de opfører sig modsat. 

■ Midtportionstypen er den hyppigste og sidder i selve senen, typisk et par centimeter over hælbenet. Senen er ofte fortykket og øm at klemme netop dér. 

■ Insertionstypen sidder helt nede, hvor senen hæfter på hælbenet. Her kan der være en knogleknude bagpå hælen, og skoens bagkant kan gøre ondt at have på. 

Forskellen betyder noget i praksis. Insertionstypen bliver typisk værre af at blive strakt, fordi senen så presses mod hælbenet – mens midtportionstypen som regel tåler belastning langt bedre. Derfor kan det gode, velmente råd om at strække læggen ud gøre den ene type værre. Det er præcis grunden til, at det betaler sig at få afklaret, hvilken type du har, i stedet for at følge generelle råd fra nettet. 

Endelig er der en risikofaktor, mange ikke kender: visse typer antibiotika, fluorokinoloner som ciprofloxacin, og behandling med binyrebarkhormon er forbundet med øget risiko for seneskader og i sjældne tilfælde overrivning. Har du taget den slags for nylig og fået ondt i senen, er det værd at nævne, når du bliver undersøgt. Stop aldrig selv ordineret medicin – tal med den læge, der har udskrevet den. 

Kan du genkende det? 

Sæt flueben, hvis du kan svare ja: 

■ Er akillessenen stiv og øm, når du står op om morgenen eller rejser dig efter at have siddet længe? 

■ Gør det ondt i starten af træningen, letter det undervejs, og bliver det værre igen bagefter eller næste dag? 

■ Kan du mærke en fortykkelse eller en øm knude, når du klemmer senen mellem to fingre? 

■ Sidder ømheden enten et par centimeter over hælen eller helt nede, hvor senen hæfter på hælbenet? 

■ Er det sneget sig ind, efter du er gået op i hop, løb eller sjipning? 

■ Gør skoens bagkant ondt mod hælen? 

Jo flere ja, jo mere taler det for akillessene-tendinopati. De to sidste punkter er særligt gode til at skelne: ømhed oppe i senen peger på midtportionstypen, mens smerte helt nede ved hælbenet og gener fra skoen peger på insertionstypen. 

Test dig selv 

Start med at klemme senen. Tag fat om den med tommel og pegefinger, og kør op og ned ad den. Find det ømme sted, og læg mærke til, hvor det sidder: oppe i selve senen et par centimeter over hælen, eller helt nede ved hælbenet. Sammenlign med den anden side – en fortykkelse er ofte tydelig, når man mærker begge sider efter hinanden. 

Prøv derefter at hæve dig op på tå på ét ben ad gangen. Giver det smerte i senen, og kan du mærke forskel på de to sider i både kraft og udholdenhed, understøtter det mistanken. 

Og en vigtig test: læg dig på maven med foden ud over kanten af sengen, og få en anden til at klemme din læg. Foden skal automatisk pege nedad, når læggen klemmes. Sker der ingenting, eller kan du mærke et hul i senen, kan senen være sprunget, og så skal du på skadestuen. 

Testene er vejledende, ikke en diagnose. Er du i tvivl, så få senen undersøgt. 

Hvornår skal du til læge? 

De fleste tilfælde af akillessene-tendinopati kan vi hjælpe dig med. Men søg læge eller skadestue, hvis du oplever et eller flere af følgende: 

■ Et pludseligt smæld eller slag bagerst på benet – mange beskriver det som at blive sparket bagpå 

■ At du ikke kan skubbe fra eller stå på tå på det ben 

■ Et føleligt hul eller en fordybning i senen 

■ At foden ikke bevæger sig, når læggen klemmes (testen ovenfor) 

■ Hævelse, varme og rødme dybt i læggen, eventuelt med åndenød 

De første fire peger på en overrevet akillessene, som skal vurderes hurtigt. Det sidste punkt kan være tegn på en blodprop og skal undersøges frem for afventes. Vi hjælper med den konservative del og henviser videre, hvis der er behov for det. 

Sådan behandler vi akillessene-tendinopati 

Der findes ikke ét fast forløb for akillesbesvær hos os. Din skade vurderes individuelt: hvilken type det er, hvor længe den har stået på, hvordan du træner, og hvad dit mål er. På den baggrund lægger vi sammen en plan, der passer til dig. Du behøver sjældent at lægge træningen helt på hylden. I mange tilfælde kan du fortsætte, bare mindre intensivt eller med øvelser, der ikke provokerer skaden, mens behandlingen står på. 

Ved første konsultation gennemgår vi senen og den rette vej videre. Er der mistanke om en overrivning eller andet, der kræver lægelig vurdering, siger vi det ærligt og henviser dig videre. Behandlingen foregår blandt andet med klinikkens klasse 4-lasere og magnetterapi. Læs mere om laserterapi, magnetterapi og vores tilgang til træningsskader. 

Hvor lang tid tager det? 

Ingen kan garantere dig en bestemt tidsramme, og akillessenen hører til dem, der kræver mest tålmodighed: sener ombygger sig langsommere end muskler, og netop denne sene belastes ved hvert eneste skridt, hvilket gør den svær at give fuldstændig ro. Hvor lang tid det tager, afhænger af, hvilken type det er, hvor længe den har stået på, hvordan du træner, og hvordan din krop reagerer. Nogle mærker bedring forholdsvis hurtigt, andre skal regne med et længere forløb. Det, vi kan sige, er, at det som regel er en fordel at komme i gang tidligt frem for at træne videre på den, og ved første konsultation giver vi dig en ærlig vurdering af, hvad du kan forvente i netop dit tilfælde. 

Ofte stillede spørgsmål 

Skal jeg holde op med at træne, når jeg har ondt i akillessenen? 

Sjældent helt. Typisk er det hop, spring og løb, der skal skrues ned, mens styrketræning ofte kan fortsætte i tilpasset form. Netop her betyder det meget, hvilken af de to typer du har, fordi de tåler forskellige ting – det afklarer vi, når vi har set på senen. 

Hvad er forskellen på de to typer akillessene-tendinopati? 

Placeringen, og hvordan de opfører sig. Midtportionstypen sidder i selve senen et par centimeter over hælen og er den hyppigste. Insertionstypen sidder helt nede, hvor senen hæfter på hælbenet, og bliver typisk værre af at blive strakt, fordi senen presses mod knoglen. Derfor passer den samme fremgangsmåde ikke til begge. 

Er akillessene-tendinopati en betændelse? 

Nej. Selvom mange kalder det senebetændelse, er der reelt tale om en overbelastet sene, hvis struktur gradvist ændrer sig, ikke en klassisk inflammation. Det er grunden til, at hvile og gigtpiller ikke altid løser problemet. 

Hvordan ved jeg, om senen er sprunget? 

En overrivning kommer typisk pludseligt, ofte med et smæld, og bagefter kan du ikke skubbe fra eller stå på tå. Klemmer nogen din læg, mens du ligger på maven, skal foden bevæge sig – gør den ikke det, eller kan du mærke et hul i senen, skal du på skadestuen. 

Går akillessene-tendinopati over af sig selv? 

Nogle lette tilfælde falder til ro, hvis belastningen ændrer sig. Men senen bruges ved hvert skridt, og fortsætter du med det, der udløste den, bliver den ofte langvarig. Derfor er en tidlig vurdering en fordel. 

Kan medicin påvirke akillessenen? 

Ja. Visse typer antibiotika – fluorokinoloner, for eksempel ciprofloxacin – og behandling med binyrebarkhormon er forbundet med øget risiko for seneskader. Har du taget noget af det for nylig, er det vigtigt at nævne det ved undersøgelsen. Stop aldrig selv ordineret medicin uden at tale med din læge. 

Hvordan behandler I akillessene-tendinopati? 

Det første, vi afklarer, er hvilken af de to typer du har, for de reagerer modsat – blandt andet på stræk. Derfra arbejder vi med blandt andet laserterapi, magnetterapi og kropsterapi sammensat efter, hvad din sene kalder på, med det formål at dæmpe smerten og understøtte senens egen heling. Der er ikke ét fast forløb hos os.