En pectoralis-skade rammer den store brystmuskel – og opstår oftest i sænkefasen af tung bænkpres, hvor musklen er strakt og belastet på én og samme tid. Den spænder fra en mild forstrækning til en total overrivning af muskel eller sene. De klassiske tegn er et pludseligt jag eller “smæld” i brystet eller forrest i skulderen, ømhed ind mod armhulen, blodudtrædning og nedsat kraft, når du presser eller fører armen ind over kroppen. De fleste milde til moderate skader heler fint med den rette behandling – men et smæld efterfulgt af synlig deformitet skal vurderes af en læge hurtigt.

Brystmusklen arbejder hårdest i bunden af bænkpresset. Når stangen er på vej ned, og armen er ført bagud, ud til siden og udadroteret, er musklen strakt til det yderste, og skal samtidig bremse og vende en tung vægt. Det er kombinationen af maksimalt stræk og maksimal belastning på nøjagtig samme tid, der overbelaster vævet.
Sker skaden, ryger de nederste fibre næsten altid først. De sidder i en vinkel, der giver dem den største spænding, og derfor er det typisk her, en rift eller overrivning starter. Skaden opstår oftest ved tunge løft udført langsomt – ikke ved eksplosive, lette løft – og et klassisk udløsende øjeblik er, når man presser tæt på sit maksimum, bliver træt sidst i sættet, og vægten et kort sekund glider skævt.
Det er værd at vide, at brug af anabole steroider er en veldokumenteret risikofaktor: det kan gøre senevævet stivere og mere sårbart, så musklen lettere svigter under tung belastning. Skaden ses hyppigst hos aktive mænd i 20’erne og 30’erne, men kan ramme alle, der presser tungt.
Sæt flueben, hvis du kan svare ja:
■ Mærkede du et pludseligt jag eller et “smæld” i brystet eller forrest i skulderen midt i et løft?
■ Sidder smerten ind mod armhulen eller øverst på brystet?
■ Er der kommet blodudtrædning, blå eller gullig misfarvning, på bryst, armhule eller overarm?
■ Føles armen svagere, når du presser, eller når du fører den ind mod kroppen?
■ Kan du se en asymmetri eller en fold i armhulen, der ser anderledes ud end folden på den anden side, når du spænder brystet?
Jo flere ja, jo større er sandsynligheden for, at brystmusklen er skadet, og jo vigtigere er det at få den vurderet, før du presser tungt igen.
Stil dig foran et spejl med hænderne i siden, og pres håndfladerne ind mod hofterne, så brystmusklerne spænder. Sammenlign de to sider: er den ene armhulefold blevet fladere, rykket eller “forsvundet” i forhold til den anden, kan det være tegn på en overrivning. Prøv derefter at føre den skadede arm ind over kroppen mod let modstand – smerte eller tydelig kraftnedsættelse peger på en pectoralis-skade.
Testen er vejledende, ikke en diagnose. Er du i tvivl, så få skaden undersøgt.
De fleste brystmuskel-skader kan vi hjælpe dig med. Men søg læge eller skadestue hurtigt, hvis du oplever et eller flere af følgende:
■ Et tydeligt smæld efterfulgt af en synlig bule eller deformitet i brystet
■ Blodudtrædning, der breder sig ned ad armen eller ind mod ribbenene
■ Markant tab af kraft i armen
■ En armhulefold, der er tydeligt væk på den ene side
Det kan være tegn på en total overrivning, hvor senen har sluppet sit fæste på knoglen. Her er tiden afgørende – resultatet af en eventuel operation er som regel bedst, når den udføres tidligt. Vi hjælper gerne med behandlingen bagefter.
Der findes ikke ét fast forløb for en brystmuskel-skade hos os. Din skade vurderes individuelt: hvor alvorlig den er, hvordan du træner, og hvad dit mål er. På den baggrund lægger vi sammen en plan, der passer til dig. Du behøver sjældent at lægge træningen helt på hylden. I mange tilfælde kan du fortsætte, bare mindre intensivt eller med øvelser, der ikke provokerer skaden, mens behandlingen står på.
Ved første konsultation gennemgår vi din skade og den rette vej videre. Er der tegn på en total overrivning, siger vi det ærligt og henviser dig til kirurgisk vurdering. Behandlingen foregår blandt andet med klinikkens klasse 4-lasere og magnetterapi. Læs mere om laserterapi, magnetterapi og vores tilgang til træningsskader.
Det ærlige svar er, at ingen kan garantere en bestemt tidsramme på forhånd – dertil er det for individuelt. Hvor hurtigt du kommer dig, afhænger blandt andet af, hvor alvorlig skaden er, hvordan du træner, og hvordan netop din krop reagerer. Nogle mærker bedring forholdsvis hurtigt, andre skal regne med et længere forløb. Det, vi kan sige, er, at det som regel er en fordel at komme i gang tidligt frem for at træne videre på skaden, og ved første konsultation giver vi dig en ærlig vurdering af, hvad du kan forvente i netop dit tilfælde.
Sjældent helt. Typisk er det presøvelserne – bænkpres, flyes og dips – der skal skrues ned eller lægges om for en tid, mens ben, ryg og det meste andet kan fortsætte. Hvor meget der skal justeres, afhænger af, hvor omfattende skaden er, og det vurderer vi, når vi har set på skaden.
De færreste. Milde forstrækninger og mange delvise overrivninger heler godt uden operation med den rette behandling. Operation kommer først på tale ved totale overrivninger – især hos aktive, der vil tilbage til tung træning. Derfor er en tidlig vurdering vigtig.
Første skridt er at vurdere, hvor på skalaen fra let forstrækning til overrivning skaden ligger. Det afgør alt det videre. Derfra arbejder vi med blandt andet laserterapi, magnetterapi og kropsterapi i den sammensætning, din skade kalder på, med det formål at dæmpe smerten og understøtte kroppens egen heling. Er der tegn på en total overrivning, siger vi det ærligt og henviser dig videre i stedet.
Fordi bænkpres belaster brystmusklen mest, netop når den er strakt længst – i bunden af løftet. Er vægten tung, og bliver du træt, kan musklen svigte præcis dér. Det er den klassiske mekanisme bag en pectoralis-skade.
En mild forstrækning kan falde til ro på egen hånd. En delvis eller total overrivning gør det sjældent, og bliver den ikke vurderet, risikerer du at træne videre på en skade, der ikke er helet. Er du i tvivl om, hvad du har, er en undersøgelse det sikreste.
Ja. En ultralydsscanning eller MR kan vise, om senen er delvist eller helt revet over, og bruges typisk, når der er mistanke om en større skade. Ved milde forstrækninger er en klinisk undersøgelse som regel nok.
Første konsultation varer 30 minutter, og omkring 90 % af tiden går med selve behandlingen, som inkluderer laserterapi. Vi undersøger din skade, opretter en journal og lægger en behandlingsplan, der er tilpasset netop dig og din krop. Hvad der skal ske med din træning, ser vi på undervejs, når vi ved, hvad vi har med at gøre.
Ring på 42 67 10 57 eller send en SMS, så vender vi hurtigt tilbage.
Telefontid hverdage kl. 10–11 og 18–19.
Laser Medical Pro · Englandsvej 388, 2770 Kastrup på Amager. Nemt at nå fra hele Københavnsområdet.
Om behandleren
Hos Laser Medical Pro bliver du mødt af en behandler, der selv løfter jern og kender træningsskaderne indefra.
Se også: