Ondt i lysken ved squat og udfald

Lyskeforstrækning

En lyskeforstrækning rammer musklerne på indersiden af låret – dem, der trækker benene sammen og samtidig hjælper med at stabilisere bækkenet. De belastes hårdest i bunden af en dyb squat, i udfald og ved hurtige retningsskift, og skaden opstår typisk, når musklen bremser bevægelsen, mens den er strakt. Det mærkes som et jag eller en trækkende smerte i lysken, der bliver værre, når du samler benene mod modstand. Lysken er dog et sammensat område, hvor flere ting kan gøre ondt på næsten samme måde – og derfor er det her, en præcis vurdering betyder mest.

Sådan opstår en lyskeforstrækning

Musklerne på indersiden af låret har to opgaver på én gang. De trækker benene sammen, og de er med til at holde bækkenet stabilt, mens du bevæger dig. Det betyder, at de arbejder næsten hele tiden under et løft, også når du ikke tænker over dem. Den, der oftest bliver skadet, er den lange lårmuskel på indersiden, hvor den hæfter oppe ved skambenet.

Skaden sker typisk, når musklen bremser en bevægelse, mens den samtidig bliver strakt. I gym-verdenen er de klassiske situationer bunden af en dyb squat, udfald, bredbenede løft og hurtige retningsskift. Den kan komme som et pludseligt jag, eller snige sig ind som en trækkende ømhed, der bliver værre uge for uge.

Ligesom ved fibersprængninger andre steder inddeles skaden efter, hvor mange fibre der er revet over: fra en let forstrækning med bevaret kraft, over en moderat skade med tydeligt nedsat kraft, til en total overrivning, hvor funktionen er væk. Ved større skader kan der komme blodudtrædning på indersiden af låret i løbet af det første døgn eller to.

Men her er det, der gør lysken speciel: smerte i lysken kan komme fra mange forskellige ting, og de overlapper. Ud over musklerne på indersiden af låret kan det være skambenet, hofteleddet, hoftebøjeren, lyskekanalen, en nerve, eller i sjældnere tilfælde et træthedsbrud. Flere af dem kan endda optræde samtidig. Det er derfor, lyskesmerter har ry for at være svære at få styr på, og hvorfor generelle råd fra nettet sjældent rammer plet. Ondt i lysken ved squat og udfald

En sidste ting, der er værd at vide: svaghed i netop disse muskler er en kendt risikofaktor for at få en lyskeskade i første omgang, og for at få den igen. Det er en af grundene til, at gentagne lyskeskader bør tages alvorligt frem for at blive trænet igennem.

Kan du genkende det?

Sæt flueben, hvis du kan svare ja: 

■ Sidder smerten på indersiden af lysken eller øverst på indersiden af låret? 

■ Gør det ondt, når du samler benene mod modstand? 

■ Bliver den værre i bunden af en dyb squat, i udfald eller ved bredbenede løft? 

■ Kan du huske et bestemt øjeblik, hvor det gav et jag, eller er den sneget sig ind over uger? 

■ Er der ømhed, når du trykker oppe ved skambenet eller ned langs indersiden af låret? 

■ Er der kommet misfarvning på indersiden af låret? 

Jo flere ja, jo mere taler det for en lyskeforstrækning. Sidder smerten derimod højere oppe, ude foran ved lyskefolden eller dybt i selve hofteleddet, kan det være noget andet, og så er en undersøgelse ekstra relevant. 

Test dig selv

Den mest brugte test er enkel og kan laves derhjemme. Læg dig på ryggen med bøjede knæ, placer en sammenrullet knytnæve, en bold eller en pude mellem knæene, og klem sammen. Giver det smerte på indersiden af lysken, understøtter det mistanken om en lyskeforstrækning. Prøv den både med bøjede og strakte knæ – smerten kan sætte ind forskelligt.

Mærk derefter efter: tryk dig fra skambenet og ned langs indersiden af låret, og find den ømme plet. En lyskeforstrækning giver typisk en afgrænset ømhed frem for en jævn ømhed i hele området.

Prøv til sidst at strække ud: læg dig på ryggen og lad benet falde langsomt ud til siden. Trækker det i lysken, passer det med musklerne på indersiden.

Testene er vejledende, ikke en diagnose. Særligt i lysken kan flere ting give lignende symptomer, så er du i tvivl, så få den undersøgt. Ondt i lysken ved squat og udfald

Hvornår skal du til læge?

De fleste lyskeforstrækninger kan vi hjælpe dig med. Men søg læge, hvis du oplever et eller flere af følgende:

■ En bule eller udposning i lysken, som bliver tydeligere, når du hoster eller presser – det kan være et brok

■ Smerte i lysken, der bliver værre, når du står, går eller hopper på benet, uden at der er tydelig ømhed at trykke frem

■ Smerte, der stråler ned mod testiklerne, eller hævelse og smerte i pungen

■ Et føleligt hul i musklen, kraftig blodudtrædning eller tab af funktion

■ Feber, nattesmerter eller uforklaret vægttab sammen med lyskesmerterne

Det andet punkt er vigtigt. Lyskesmerter, der forværres ved at bære sin egen vægt, men ikke kan trykkes frem, kan i sjældne tilfælde skyldes et træthedsbrud i lårbenshalsen, og det skal udelukkes, fordi det kan få alvorlige følger, hvis det overses. Vi hjælper med den konservative del og henviser videre, hvis der er behov for det.

Sådan behandler vi en lyskeforstrækning

Der findes ikke ét fast forløb for lyskeskader hos os. Din skade vurderes individuelt: hvad der præcis gør ondt, hvor længe det har stået på, hvordan du træner, og hvad dit mål er. På den baggrund lægger vi sammen en plan, der passer til dig. Du behøver sjældent at lægge træningen helt på hylden. I mange tilfælde kan du fortsætte, bare mindre intensivt eller med øvelser, der ikke provokerer skaden, mens behandlingen står på.

Ved første konsultation gennemgår vi lysken og den rette vej videre. Er der tegn på noget, der kræver lægelig vurdering, siger vi det ærligt og henviser dig videre. Behandlingen foregår blandt andet med klinikkens klasse 4-lasere og magnetterapi. Læs mere om laserterapi /laserterapi/, magnetterapi /andre-behandlinger/magnetterapi/ og vores tilgang til træningsskader /skader/.

Hvor lang tid tager det?

Ingen kan garantere en bestemt tidsramme på forhånd, og i lysken hænger det især sammen med, hvad kilden faktisk er. Derudover spiller det ind, hvor mange fibre der er revet over, hvordan du træner, og hvordan din krop reagerer. Lette forstrækninger går ofte forholdsvis hurtigt, mens lyskeskader, der har stået på længe eller er kommet igen flere gange, typisk kræver et længere forløb. Netop gentagne lyskeskader er værd at tage alvorligt frem for at træne igennem, og ved første konsultation giver vi dig en ærlig vurdering af, hvad du kan forvente i netop dit tilfælde. Ondt i lysken ved squat og udfald

Ofte stillede spørgsmål

Skal jeg holde op med at træne, når jeg har en lyskeforstrækning?

Sjældent helt. Som regel er det dybe squats, udfald og bredbenede løft, der skal skrues ned, mens meget andet kan fortsætte. Hvor meget der skal skrues ned, afhænger af, hvor omfattende skaden er, og det vurderer vi, når vi har set på skaden.

Hvorfor er lyskesmerter så svære at få styr på?

Fordi flere forskellige ting kan gøre ondt næsten samme sted: musklerne på indersiden af låret, skambenet, hofteleddet, hoftebøjeren, lyskekanalen eller en nerve. De kan endda optræde samtidig. Derfor rammer generelle råd sjældent plet, og derfor starter vi med at finde ud af, hvad der faktisk er kilden.

Er det et brok?

Måske, hvis du kan mærke eller se en bule i lysken, som bliver tydeligere, når du hoster eller presser. Et brok er noget andet end en muskelskade og skal vurderes af en læge. Er der ingen bule, og gør det primært ondt at samle benene mod modstand, peger det mere mod musklerne.

Går en lyskeforstrækning over af sig selv?

Lette forstrækninger falder ofte til ro. Men lysken er svær at aflaste, fordi musklerne arbejder ved næsten alt, hvad du laver, og fortsætter du med det, der udløste skaden, bliver den let langvarig.

Hvorfor får jeg lyskeskader igen og igen?

Fordi svaghed i netop de muskler er en kendt risikofaktor for både at få skaden og for at få den igen, og fordi den belastning, der udløste den første gang, ofte er uændret. Gentagne lyskeskader er et signal om, at der er noget, der skal ses på, frem for trænes igennem.

Hvordan behandler I en lyskeforstrækning?

Fordi flere ting kan gøre ondt næsten samme sted i lysken, starter vi med at finde ud af, hvad kilden faktisk er. Derfra arbejder vi med blandt andet laserterapi, magnetterapi og kropsterapi sammensat efter, hvad din skade kalder på, med det formål at dæmpe smerten og understøtte helingen. Der er ikke ét fast forløb – det tilrettelægges efter dig.