Ondt i skulderen ved pres over hovedet

Skulderimpingement  

Skulderimpingement (subakromialt smertesyndrom) er betegnelsen for smerter, der opstår i det trange rum under skulderbladets forreste tag, hvor rotator cuffens øverste sene og en slimsæk løber. Det klassiske tegn er smerte, når armen løftes ud til siden eller presses over hovedet – ofte i et bestemt stykke af bevægelsen, der letter igen mod toppen. Navnet antyder, at noget bliver klemt, men netop den forklaring er blevet udfordret af nyere forskning. Derfor kaldes tilstanden i dag ofte subakromialt smertesyndrom. Uanset navnet er det en af de hyppigste årsager til skuldersmerter hos folk, der presser tungt over hovedet. 

Sådan opstår skulderimpingement 

Øverst i skulderen sidder et smalt rum mellem overarmens kugle og skulderbladets forreste tag. Igennem det rum løber rotator cuffens øverste sene sammen med en slimsæk, som gør, at bevægelsen glider let. Hver gang du løfter armen ud til siden eller presser over hovedet, arbejder senen igennem netop dette rum. 

Den klassiske forklaring har været, at senen ved gentagne pres bliver klemt mod knoglen ovenover, bliver irriteret og med tiden nedbrudt. I gym-verdenen passer mønsteret godt på militærpres, tunge skulderøvelser, dips og overhead-arbejde, hvor belastningen hober sig op over uger og måneder. Smerten kommer sjældent i ét dramatisk øjeblik – den sniger sig ind i takt med træningsmængden. 

Men her er det, de færreste fortæller: selve afklemnings-forklaringen holder ikke helt. Der er lavet flere store forsøg, hvor man sammenlignede en kikkertoperation, der skaber mere plads under skulderbladets tag, med både placebo-operation og almindelig træning. Konklusionen var, at operationen ikke gav bedre resultater end de to andre – heller ikke fem og ti år efter. Med andre ord: folk fik det bedre, selvom “afklemningen” stadig var der. Det peger på, at smerten i højere grad handler om en sene, der er belastet ud over sin kapacitet, end om ren mekanisk klemning. 

Derfor er navnet ved at blive skiftet ud i faglitteraturen. Man taler i stigende grad om subakromialt smertesyndrom, og det er værd at vide, at op mod syv ud af ti med ikke-traumatiske skuldersmerter får denne type diagnose. Det gør begrebet til en bred paraply frem for én præcis skade, og det er netop derfor, en ordentlig, individuel undersøgelse betyder noget. 

Kan du genkende det? 

Sæt flueben, hvis du kan svare ja: 

■ Gør det ondt, når du løfter armen ud til siden eller presser over hovedet? 

■ Er der en øm “bane” midt i løftet, typisk omkring skulderhøjde, som letter igen, når du kommer forbi den? 

■ Bliver det værre ved militærpres, dips eller overhead-arbejde? 

■ Har du ondt om natten, især når du ligger på skulderen? 

■ Gør det ondt at række op i et skab eller ind bag ryggen? 

■ Er det sneget sig ind over uger eller måneder frem for at komme efter ét bestemt løft? 

Jo flere ja, jo mere taler det for skulderimpingement. Særligt den ømme bane midt i løftet er typisk. Er hovedproblemet derimod, at armen føles direkte svag, kan det pege mere mod en rotator cuff-skade . 

Test dig selv 

Prøv den ømme bane: stå afslappet, og løft langsomt den strakte arm ud til siden og hele vejen op. Gør det ondt i et bestemt stykke af vejen, typisk omkring skulderhøjde, og letter det igen mod toppen, passer det med smerter fra rummet under skulderbladets tag. 

Prøv derefter at føre hånden ind bag ryggen, som når du skal nå baglommen, og sammenlign med den anden side. Stivhed og smerte her er almindeligt ved skulderimpingement. 

Til sidst: pres en let vægt eller bare hånden op over hovedet. Sætter smerten ind på vej op frem for i toppen, understøtter det mistanken. 

Testene er vejledende, ikke en diagnose. Mærker du tydelig kraftnedsættelse, eller bliver det ikke bedre, så få skulderen undersøgt. 

Hvornår skal du til læge? 

De fleste tilfælde af skulderimpingement kan vi hjælpe dig med. Men søg læge, hvis du oplever et eller flere af følgende: 

■ Pludselig, markant svaghed i armen efter et fald eller et tungt løft, eller at armen “falder”, når du sænker den langsomt fra løftet stilling 

■ Kraftig hævelse, feber eller varme omkring leddet 

■ Snurren, dovenhed eller udstrålende smerter ned i armen og hånden 

■ Smerte og natlige gener, der ikke bliver bedre over uger til måneder 

Pludselig kraftnedsættelse efter et traume peger mere mod en egentlig overrivning i rotator cuffen end mod impingement og bør vurderes hurtigt. Vi hjælper med den konservative del og henviser til billeddiagnostik og speciallæge, hvis der er behov for det. 

Sådan behandler vi skulderimpingement 

Der findes ikke ét fast forløb for skulderimpingement hos os. Din skade vurderes individuelt: hvor længe den har stået på, hvordan du træner, og hvad dit mål er. På den baggrund lægger vi sammen en plan, der passer til dig. Du behøver sjældent at lægge træningen helt på hylden. I mange tilfælde kan du fortsætte, bare mindre intensivt eller med øvelser, der ikke provokerer skaden, mens behandlingen står på. 

Ved første konsultation gennemgår vi din skulder og den rette vej videre. Er der mistanke om noget, der kræver lægelig vurdering, siger vi det ærligt og henviser dig videre. Behandlingen foregår blandt andet med klinikkens klasse 4-lasere og magnetterapi. Læs mere om laserterapi, magnetterapi og vores tilgang til træningsskader. 

Hvor lang tid tager det? 

En bestemt tidsramme kan ingen garantere på forhånd, og skuldre er blandt de sværeste at spå om. Hvor hurtigt du kommer dig, afhænger af, hvor længe skulderen har været irriteret, hvordan du træner, og hvordan din krop reagerer. Nogle mærker bedring forholdsvis hurtigt, andre skal regne med et længere forløb, og skuldersmerter har det med at have gode og dårlige perioder undervejs. Det, vi kan sige, er, at det som regel er en fordel at komme i gang tidligt frem for at presse videre gennem smerten, og ved første konsultation giver vi dig en ærlig vurdering af, hvad du kan forvente i netop dit tilfælde. 

Ofte stillede spørgsmål 

Skal jeg holde op med at træne, når jeg har skulderimpingement? 

Sjældent helt. Typisk er det pres over hovedet og de tunge skulderøvelser, der skal skrues ned for en tid, mens meget andet kan fortsætte. Hvor meget der skal skrues ned, afhænger af, hvor irriteret skulderen er, og det vurderer vi, når vi har set på skaden. 

Er skulderimpingement det samme som en rotator cuff-skade? 

Nej, men de hænger tæt sammen og optræder ofte samtidig. Skulderimpingement beskriver smerterne i rummet under skulderbladets tag. En rotator cuff-skade er skade på selve senerne – på en skala fra irritation til overrivning. Tommelfingerreglen: er hovedproblemet smerte i en bestemt bane, peger det mod impingement; er hovedproblemet nedsat kraft, peger det mod cuffen. 

Skal skulderimpingement opereres? 

Sjældent. Det er faktisk et af de områder, hvor forskningen har ændret sig markant. I flere store forsøg gav en kikkertoperation, der skaber mere plads under skulderbladets tag, ikke bedre resultater end hverken placebo-operation eller almindelig træning – heller ikke ved opfølgning efter fem og ti år. Derfor er operation i dag sjældent førstevalget. 

Hvorfor kalder nogle det subakromialt smertesyndrom? 

Fordi ordet impingement betyder afklemning, og netop den forklaring holder ikke helt. Folk får det bedre, uden at pladsforholdene i skulderen ændres. Derfor foretrækker mange fagfolk i dag et navn, der beskriver, hvor smerten sidder, frem for et navn, der påstår en bestemt årsag. 

Går skulderimpingement over af sig selv? 

Nogle tilfælde falder til ro. Men fortsætter du med den belastning, der udløste det, holder problemet typisk ved, og skuldersmerter, der har stået på længe, har det med at blive genstridige. En tidlig vurdering er en fordel. 

Hvordan behandler I skulderimpingement? 

Fordi forskningen peger på, at problemet i højere grad handler om en sene, der er belastet ud over sin kapacitet, end om ren afklemning, går behandlingen ud på at få skulderen til at tåle belastning igen. Vi arbejder med blandt andet laserterapi, magnetterapi og kropsterapi efter behov, med det formål at dæmpe smerten og understøtte helingen – tilrettelagt efter dig, ikke efter en skabelon.