Ondt på ydersiden af albuen ved greb og træk

Tennisalbue 

Tennisalbue (lateral epikondylit) rammer senen på ydersiden af albuen, hvor underarmens strækmuskler hæfter. Trods navnet handler det sjældent om tennis – og det er ikke en betændelse, men en overbelastet, degenereret sene, hvilket gør “-it” i epikondylit lidt misvisende. I gym-verdenen opstår den typisk fra tunge træk, rows og stangarbejde, hvor grebet arbejder på højtryk. De klassiske tegn er en øm plet på ydersiden af albuen, smerte, når du griber eller løfter med strakt arm, og et svækket greb. Den kan være stædig, men de fleste kommer sig – og hvad der er rigtigt for netop dig, vurderer vi individuelt. 

Sådan opstår tennisalbue 

Ydersiden af albuen er stedet, hvor underarmens strækmuskler – dem, der bøjer håndleddet bagover og stabiliserer det – samles i én fælles sene og hæfter på knoglen. Hver gang du griber hårdt eller holder håndleddet stabilt under belastning, trækkes der i den sene. Særligt én af dem – den, der strækker håndleddet mod tommelsiden – tager belastningen, og det er typisk her, det går galt. 

I træningsverdenen er de klassiske syndere tunge træk, rows, dødløft, stangarbejde og andre grebstunge løft, hvor håndleddet stabiliserer under stor vægt. Gentages belastningen oftere, end senen kan nå at restituere imellem, opstår små mikrobrud ved senens fæste. Det er vigtigt at forstå, at senen ikke bliver betændt – den degenererer over tid: fibrene mister deres ordnede struktur og noget af deres bæreevne. Derfor er tennisalbue teknisk set en tendinose, ikke en “-it”. Netop den sene er ekstra udsat, fordi den har dårlig blodforsyning tæt på fæstet. 

Skaden kommer typisk snigende og viser sig ofte et par dage efter en usædvanlig hård eller uvant træning. Den rammer hyppigst i alderen 35–54 år, men enhver, der træner grebstungt, kan få den. Og navnet til trods: kun omkring hver tiende med tennisalbue har fået den fra tennis. 

Kan du genkende det? 

Sæt flueben, hvis du kan svare ja: 

■ Sidder smerten som en øm plet på ydersiden af albuen – kan du “sætte fingeren på den”? 

■ Bliver den værre, når du griber, løfter eller strækker håndleddet bagover – fx tunge træk, rows eller at løfte noget med strakt arm? 

■ Stråler smerten ned ad underarmen? 

■ Er dit greb blevet svagere – er det svært at holde ordentligt fast eller give et fast håndtryk? 

■ Er albuen stiv om morgenen? 

■ Er det sneget sig ind efter en usædvanlig hård eller ny træning frem for at komme i ét dramatisk øjeblik? 

Jo flere ja, jo mere taler det for tennisalbue. Særligt kombinationen af en øm plet yderst på albuen og et svækket greb er typisk. 

Test dig selv 

Find først det ømme punkt: tryk på knogleknuden yderst på albuen og lige neden for den. En lokal ømhed cirka en til to centimeter under knuden er et klassisk tegn. 

Prøv derefter en modstandstest: stræk albuen helt ud, knyt hånden, og prøv at bøje håndleddet bagover (opad) mod modstand fra din anden hånd. Giver det en smerte på ydersiden af albuen, peger det stærkt på tennisalbue. Til sidst: knug hårdt om noget – kommer der smerte yderst på albuen, når du griber, understøtter det mistanken. 

Testen er vejledende, ikke en diagnose. Er grebet tydeligt svækket, eller bliver det ikke bedre, så få albuen undersøgt. 

Hvornår skal du til læge? 

De fleste tilfælde af tennisalbue kan vi hjælpe dig med. Men søg læge, hvis du oplever et eller flere af følgende: 

■ Markant eller tiltagende svaghed i grebet, eller føleforstyrrelser, snurren eller dovenhed, ud i hånden og fingrene 

■ Smerte, der ikke bliver bedre over uger til måneder 

■ Låsning, tydelig hævelse af selve leddet eller en fornemmelse af, at albuen giver efter 

Føleforstyrrelser ud i hånden kan pege på, at en nerve er involveret, og smerter på ydersiden af albuen kan i sjældne tilfælde stamme fra nakken eller en nerve i underarmen frem for selve senen. Er billedet uklart, er det en fordel at få en præcis vurdering. Vi hjælper med den konservative del og henviser videre, hvis der er behov for det. 

Sådan behandler vi tennisalbue 

Der findes ikke ét fast forløb for tennisalbue hos os. Din skade vurderes individuelt: hvor længe den har stået på, hvordan du træner, og hvad dit mål er. På den baggrund lægger vi sammen en plan, der passer til dig. Du behøver sjældent at lægge træningen helt på hylden. I mange tilfælde kan du fortsætte, bare mindre intensivt eller med øvelser, der ikke provokerer skaden, mens behandlingen står på. 

Ved første konsultation gennemgår vi din albue og den rette vej videre. Er der tegn på noget, der kræver lægelig vurdering, siger vi det ærligt og henviser dig videre. Behandlingen foregår blandt andet med klinikkens klasse 4-lasere og magnetterapi. Læs mere om laserterapi, magnetterapi og vores tilgang til træningsskader. 

Hvor lang tid tager det? 

Ingen kan garantere en bestemt tidsramme på forhånd. Sener ombygger sig langsommere end muskler, så albuen kræver tålmodighed, men hvor lang tid det tager, afhænger af, hvor længe skaden har stået på, hvor alvorlig den er, hvordan du træner, og hvordan din krop reagerer. Nogle mærker bedring forholdsvis hurtigt, andre skal regne med et længere forløb. Det, vi kan sige, er, at det som regel er en fordel at komme i gang tidligt frem for at træne videre på den, og ved første konsultation giver vi dig en ærlig vurdering af, hvad du kan forvente i netop dit tilfælde. 

Ofte stillede spørgsmål 

Skal jeg holde op med at træne, når jeg har tennisalbue? 

Sjældent helt. Det er typisk de grebstunge øvelser – tunge træk, rows og stangarbejde – der skal skrues ned eller gribes anderledes an, mens ben og pres ofte kan fortsætte. Hvor meget der skal justeres, aftaler vi, når vi har set på skaden. 

Hvorfor hedder det tennisalbue, når jeg ikke spiller tennis? 

Navnet er historisk og lidt misvisende. Kun omkring hver tiende med tennisalbue har fået den fra tennis – langt de fleste tilfælde stammer fra andre grebstunge og gentagne belastninger, som tunge træk i træning eller manuelt arbejde. Det afgørende er belastningen af senen, ikke sportsgrenen. 

Er tennisalbue en betændelse? 

Nej. Selvom navnet epikondylit antyder en betændelse, er der reelt tale om en degenereret, overbelastet sene, ikke en klassisk inflammation. Det er grunden til, at hvile og gigtpiller ikke altid løser problemet, og hvad der er rigtigt for netop dig, vurderer vi individuelt. 

Hvordan behandler I tennisalbue? 

Udgangspunktet er, at senen er degenereret og ikke betændt. Derfor rammer hvile og gigtpiller ofte ved siden af. Vi arbejder med blandt andet laserterapi, magnetterapi og kropsterapi sammensat efter, hvad din albue kalder på, med det formål at dæmpe smerten og understøtte senens egen heling. Der er ikke ét fast forløb – det tilrettelægges efter dig. 

Går tennisalbue over af sig selv? 

Mange tilfælde falder til ro med tiden, men det kan tage lang tid, og hos nogle bliver smerterne langvarige. Fortsætter du med den belastning, der udløste den, holder problemet typisk ved. Derfor er en tidlig vurdering en fordel. 

Hvad er forskellen på tennisalbue og golfalbue? 

Placeringen. Tennisalbue sidder på ydersiden af albuen, hvor underarmens strækmuskler hæfter. Golfalbue sidder på indersiden, hvor bøjemusklerne hæfter. Mekanismen bag er den samme: overbelastede senefæster. 

Hjælper en tennisalbue-bandage? 

En bandage kan hos nogle dæmpe smerten kortvarigt ved at aflaste senefæstet, men den løser ikke årsagen. Om den giver mening for dig, vurderer vi sammen ved første konsultation.