Ondt under knæskallen ved squat og hop

Springerknæ

Springerknæ (patellar tendinopati) er en overbelastning af senen lige under knæskallen – den sene, der overfører kraften fra lårmusklen, hver gang du sætter af, lander eller kommer ned i bunden af en squat. Smerten sidder som en meget præcis, øm plet lige under knæskallen og bliver værre, jo mere du belaster knæet. Klassisk starter den som en irritation efter træning og udvikler sig langsomt til at genere både før, under og efter træning. Det vigtigste at vide: springerknæ er ikke en betændelse – senen er svækket og degenereret, og derfor hjælper hvile alene sjældent. Det kræver den rette behandling, tilrettelagt individuelt.

Sådan opstår springerknæ

Senen under knæskallen er bindeleddet mellem lårmusklen og skinnebenet. Hver gang du strækker knæet mod modstand – i en squat, et hop eller en landing – trækker lårmusklen i senen, og den lagrer og frigiver energi som en fjeder. Den største belastning kommer faktisk ikke, når du skyder fra, men når du bremser: i landingen og i den nederste, dybe del af en squat, hvor musklen arbejder, mens den forlænges. Her kan belastningen af senen blive op mod tre gange større end i et almindeligt, roligt løft.

Springerknæ opstår, når den belastning gentages oftere, end senen kan nå at restituere imellem. Små overbelastninger hober sig op, og senens struktur begynder gradvist at ændre sig. Det er vigtigt at forstå, at der ikke er tale om en klassisk betændelse – i vævsprøver fra sener med springerknæ mangler de inflammatoriske celler, man ville forvente. I stedet er senen degenereret: fibrene har mistet deres ordnede struktur og noget af deres bæreevne. Det er derfor, betændelsesmedicin og ren hvile sjældent løser problemet – senen er ikke betændt, men svækket.

Skaden rammer typisk mænd mellem 15 og 30 år og er hyppig i sportsgrene med mange hop, men i gym-verdenen ser vi den især hos dem, der squatter tungt, laver box jumps eller øger deres træningsmængde for hurtigt. Paradoksalt nok rammer den ofte dem, der kan hoppe højest og løfte tungest, netop fordi de belaster senen mest.

Kan du genkende det?

Sæt flueben, hvis du kan svare ja:

■ Sidder smerten som en præcis, øm plet lige under knæskallen – kan du “sætte fingeren på den”?

■ Bliver den værre, når du squatter, hopper, lander eller går ned ad trapper?

■ Gør knæet ondt i starten af træningen, “varmer af” undervejs, og bliver så værre igen bagefter eller næste morgen?

■ Er senen øm og stiv, når du rejser dig efter at have siddet stille længe?

■ Er smerten sneget sig langsomt ind over uger eller måneder frem for at komme pludseligt?

Det tredje punkt – smerte, der varmer af under træning og vender tilbage bagefter – er særligt typisk for springerknæ. Jo flere ja, jo mere taler det for en senoverbelastning, der bør vurderes, før den bliver kronisk.

Test dig selv

Den mest brugte test for springerknæ er en knæbøjning på ét ben på skråt underlag. Stil forfoden på en lav forhøjning eller et skråt bræt, så hælen er lavere end tåen, og stå på det skadede ben alene. Bøj langsomt knæet ned mod cirka 70–90 grader, og mærk efter. Giver det en præcis smerte i senen lige under knæskallen, peger det stærkt på springerknæ.

Du kan også mærke direkte på senen: tryk på området lige under knæskallens nederste spids. En meget lokal ømhed netop dér er et klassisk tegn.

Testen er vejledende, ikke en diagnose. Er du i tvivl, eller bliver det ikke bedre, så få knæet undersøgt.

Hvornår skal du til læge?

De fleste tilfælde af springerknæ kan vi hjælpe dig med. Men søg læge, hvis du oplever et eller flere af følgende:

■ Du kan pludselig ikke strække knæet aktivt eller løfte det strakte ben – efter et smæld eller et fald

■ Knæleddet selv hæver kraftigt op (ikke bare senen)

■ Knæet låser, giver efter eller “smutter” på en måde, der føles ustabil

■ Smerten forværres støt trods pause og behandling

Særligt en pludselig manglende evne til at strække knæet kan være tegn på en egentlig senesprængning og skal ses akut. Vi hjælper gerne med at vurdere, om dit knæ hører til i et behandlingsforløb, eller om det først skal undersøges nærmere.

Sådan behandler vi springerknæ

Der findes ikke ét fast forløb for springerknæ hos os. Din skade vurderes individuelt: hvor længe den har stået på, hvordan du træner, og hvad dit mål er. På den baggrund lægger vi sammen en plan, der passer til dig. Du behøver sjældent at lægge træningen helt på hylden. I mange tilfælde kan du fortsætte, bare mindre intensivt eller med øvelser, der ikke provokerer skaden, mens behandlingen står på.

Ved første konsultation gennemgår vi dit knæ og den rette vej videre. Er der tegn på noget, der kræver lægelig vurdering, siger vi det ærligt og henviser dig videre. Behandlingen foregår blandt andet med klinikkens klasse 4-lasere og magnetterapi. Læs mere om laserterapi, magnetterapi og vores tilgang til træningsskader.

Hvor lang tid tager det?

Ingen kan garantere dig en bestemt tidsramme, og du bør være skeptisk over for enhver, der prøver. Sener ombygger sig langsommere end muskler, så tålmodighed hører med, men hvor lang tid det tager, afhænger af, hvor længe skaden har stået på, hvor alvorlig den er, hvordan du træner, og hvordan din krop reagerer. Nogle mærker bedring forholdsvis hurtigt, andre skal regne med et længere forløb. Det, vi kan sige, er, at det som regel er en fordel at komme i gang tidligt frem for at “prøve at hvile den væk”, og ved første konsultation giver vi dig en ærlig vurdering af, hvad du kan forvente i netop dit tilfælde.

Ofte stillede spørgsmål 

Skal jeg holde op med at træne, når jeg har springerknæ?

Sjældent helt. Det er som regel de dybe squats, hop og landinger, der provokerer senen, mens overkropstræning og meget andet kan fortsætte. Hvor meget du kan blive ved med, afhænger af, hvor længe knæet har været irriteret – det vurderer vi, når vi har set på skaden.

Hvorfor hjælper hvile og gigtpiller ikke på mit springerknæ?

Fordi springerknæ ikke er en betændelse. Senen er ikke betændt, men svækket og degenereret, og derfor rammer betændelsesmedicin ved siden af. Det kræver den rette behandling frem for hvile alene, og hvad der er rigtigt for netop dig, vurderer vi individuelt.

Hvordan behandler I springerknæ?

Udgangspunktet er, at senen er svækket snarere end betændt, og det ændrer, hvad der giver mening at gøre. Vi arbejder med blandt andet laserterapi, magnetterapi og kropsterapi sammensat efter, hvad dit knæ kalder på, med det formål at dæmpe smerten og understøtte senens egen heling. Der er ikke ét fast forløb – det tilrettelægges efter dig.

Hvordan ved jeg, om det er springerknæ eller noget andet i knæet?

Springerknæ sidder som en meget præcis, øm plet lige under knæskallen og forværres ved belastning af senen – squat, hop, trapper. Sidder smerten mere diffust, bag knæskallen eller inde i selve leddet, kan det være noget andet. En undersøgelse kan afklare det.

Går springerknæ over af sig selv?

Sjældent helt. Fordi senen er svækket og ikke betændt, forsvinder problemet typisk ikke af hvile alene – det vender tilbage, så snart du belaster knæet igen. Derfor er det en fordel at få det vurderet tidligt frem for at vente.

Kan man se springerknæ på en scanning?

Ja. En ultralydsscanning eller MR kan vise forandringer i senen. Men diagnosen stilles oftest klinisk – ud fra, hvor smerten sidder, og hvad der provokerer den. Scanning bruges typisk, hvis billedet er uklart.